Kærlighedssprog og kærlige øjne…

Jeg er af flere omgange stødt på begrebet “Kærlighedssprog”. Og for nylig gik jeg ind på dette website, tog en simpel test og læste lidt om begrebet. Egentlig bryder jeg mig slet ikke om tests eller om at sætte mig selv i bås på nogen måde. Men det satte nogle tanker i gang om, hvor forskellige mennesker er, hvor vigtigt det er at kunne sætte ord på mine behov og hvor vigtigt det er for mig at hjælpe mine børn med at sætte ord på deres behov.

Indtil da havde jeg bare nøjedes med at konstatere, at fysisk berøring var vigtigt for mig. Som for så mange andre mennesker. Og det er det også. Men da jeg tog testen endte fysisk berøring på en 4. plads ud af 5. Det overraskede mig alligevel lidt.

Du kan tage testen her. Der findes også en bog om kærlighedssprogene, skrevet af amerikanske Gary Chapman. Umiddelbart tænker jeg, at konceptet er ret nemt at forholde sig til og tale om, men vi er selvfølgelig alle forskellige og arbejder med os selv på forskellig vis, så nogle kan have behov for at støtte sig til en bog og lære mere ad dén vej.

Ifølge dette begreb er der altså fem måder, hvorpå vi mennesker mærker kærlighed:

  1. Anerkendende ord
  2. Tid til hinanden
  3. At modtage gaver
  4. Tjenester
  5. Fysisk berøring

I mit testresultat var 1. Anerkendende ord øverst, skarpt efterfulgt af 2. Tid til hinanden. Derefter 3. At modtage gaver og 5. Fysisk berøring. Nr. 4. Tjenester havde kun fået ét point. Selvfølgelig er dén type test et øjebliksbillede og på ingen måde en eksakt videnskab. Men det kan give et fint billede. Og åbne op for nogle snakke eller erkendelser om, hvordan ens nærmeste oplever at føle sig værdsat.

Mine børn og jeg taler jævnligt om, hvornår vi føler os elsket, hvad det betyder at føle sig elsket og om sårbarhed generelt, så det er ikke fremmede emner for mig at forholde mig til. Hver aften afsluttes dagen med at jeg nusser mine børn, når det bliver puttet. De har hver deres måde, som de gerne vil have det skal ske på. Min søn vil nusses på ryggen ganske blidt med mine lange negle. Og kommer jeg til at nusse ham, som jeg nusser min datter, bliver jeg lige korrigeret – det skal ske på en helt bestemt måde.

Jeg er heller ikke i tvivl om, at for alle børn er tid med deres forældre og andre de holder af enormt vigtige. Det giver vel næsten sig selv? Uanset hvad, er det spændende at tale med mine børn om det og opleve dem reflektere over, hvad de mærker i sig selv. Og så tager jeg mig selv i at ønske, at nogen havde haft den type samtale med mig, da jeg var barn. Men sandsynligvis havde jeg ikke kunnet, eller turdet, mærke efter, hvornår jeg følte mig elsket. Det var simpelthen for sårbart. Og dermed for farligt.

Som voksen er jeg ikke i tvivl om, at mine forældre elskede og elsker mig. Men som barn var jeg. Det var ikke noget, der blev sagt. Positive ord blev generelt ikke formuleret særlig ofte. Men stress, perfektionisme, sarkasme/hån og utallige rettelser fyldte i stedet meget  – især for et hurtigt opfattende barn som mig. For jeg vidste jo godt, at mine forældre havde det svært med sig selv hver især. Og selvom min mor kunne være ærlig og tale om det, så talte ingen andre med mig om de svære ting, fx hvordan det føles, når ens forældre bliver skilt. I dag må jeg undre mig over, at ingen lærere tilsyneladende opdagede en snert af, hvordan jeg havde det.

Generelt voksede jeg op med meget lidt voksenkontakt. Ikke fordi der ikke var voksne omkring mig. Men fordi, tror jeg, mange voksne konkluderede, at jeg var moden, fornuftig og velfungerende og ikke kunne se, hvad der foregik inde bag ved. Jeg passede jo mine lektier, hjalp til derhjemme, var ren og kom i skole til tiden. Alle de ydre ting var jo i orden. Og humor har altid været et af mine stærke våben. Jeg kan sagtens grine, lave sjov og leve videre selv om jeg sørger. Det kaldes vist overlevelse. Og i ingen af mine familier talte man meget om, hvordan man havde det. Min mor gjorde, men havde også sit at bakse med og ikke den store opbakning.

Jeg gjorde en del ud af mit skolearbejde og var god til mange fag. Så dér fik jeg de anerkendende ord, jeg havde behov for. Men at få anerkendende ord for sine faglige præstationer er ikke det samme som at få at vide, at man er en god ven, er dejlig, smuk og værd at være sammen med. Men det er et lille plaster på såret, når man savner det andet.

 

Lille spejl på væggen dér…

Jeg vidste ikke, at jeg savnede positive ord om mig selv. Før jeg pludselig fik det. Af et menneske, som betyder meget for mig. Og så gjorde det faktisk ondt. Fordi det ramte lige ned et sår, som har væsket i mange år. Som jeg måske har anet eksistensen af, men ikke omfanget. Og det er faktisk ret stort, må jeg erkende. Jeg er udemærket godt klar over, at ingen kommer til at hele det sår for mig. Det må jeg gøre selv. Men nu kender jeg til det, og har en idé om dets omfang. På den måde er det nemmere at give mig selv dét, jeg har brug for.

Så nu taler jeg til mig selv jævnligt hver dag, og især foran et spejl. De første par gange følte jeg mig lidt fjollet – men det virker! Og det har en kæmpe effekt. Og jeg er blevet markant bedre til at stoppe den kritiske indre stemme, som jeg ikke altid opdager er dukket op. Fx var jeg til yoga en dag iført en brugt t-shirt og et par slidte løstsiddende bukser, og under en øvelse, hvor vi stod med fronten mod et spejl, var min kritiske stemme i gang med at tale grimt om min mave, min hofter og mine lår. Men det lykkedes mig at overdøve stemmen og anerkende min mave og mine hofter, som har båret to børn, og mine lår, som bærer mig rundt hver dag – og det er altså nogle ret vigtige bedrifter, skulle jeg lige hilse at sige! Og so what, at mine lår og min mave er knap så faste, som visse andres; de er stadig smukke og dejlige – og det betød alverden, at jeg kunne minde mig selv om det lige der og se på mig selv med kærlige øjne.

For når vi pludselig ser på os selv med kærlige øjne er det også nemmere at se på andre med kærlige øjne, og være rummelige og tålmodige. Og dét skaber ringe i vandet. På den kærlige og inspirerende måde.

 

Kærlig hilsen Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *